Alle veje fører til PTSD/traume?: En kvalitativ undersøgelse af, hvordan diagnosticeringstendensen, herunder PTSD-/traumediagnoser, påvirker socialarbejderne i arbejdet med børnefamilier med flygtningebaggrund.

All roads lead to PTSD/trauma ?

Salih, Shadman

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2014

Dette speciale undersøger den voksende tendens til at forklare sociale problemer gennem diagnoser, særligt posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og traume, og hvordan dette påvirker socialarbejderes arbejde med børnefamilier med flygtningebaggrund. Formålet er at belyse, hvordan socialarbejdere forstår og forklarer flygtningebørns psykiske og sociale problemer, i hvilken grad diagnosetænkning præger deres daglige praksis, og om de adskiller forældres PTSD/traumesymptomer fra børnenes egne problemstillinger. Specialet bygger på kvalitative interviews med seks socialarbejdere fra familieafdelinger i fire kommuner. Interviewene fokuserer på socialarbejdernes erfaringer med sagsbehandling af flygtningebørn og analyseres med blik for kulturforståelse, kategorisering og stereotyper. Undersøgelsen viser, at de vilkår, flygtningefamilier kommer fra—som flygtningelejre eller lande, krigszoner og kulturel baggrund—har betydning for, hvordan socialarbejdere forstår og forklarer børnenes sociale problemer. Der peges både på et kulturelt skel mellem familien og det nye samfund og på, at mange familier bærer på traumatiske oplevelser. Resultaterne peger også på, at socialarbejdere ofte ikke skelner klart mellem forældres og børns problemer; børnenes situation ses hyppigt gennem forældrenes tidligere erfaringer. Endelig viser undersøgelsen, at diagnosetendensen påvirker arbejdet: PTSD/traume bruges ofte til at forklare børnenes situation og som en forklaring på flygtningefamiliers forhold. I praksis anvendes PTSD/traume både som en psykologisk og en social diagnose i arbejdet med flygtningefamilier.

This thesis examines the growing tendency to explain social problems through diagnoses—especially post-traumatic stress disorder (PTSD) and trauma—and how this shapes social workers’ practice with refugee-background families with children. The aim is to understand how social workers make sense of refugee children’s psychological and social problems, the extent to which diagnostic thinking influences everyday practice, and whether they distinguish parents’ PTSD/trauma symptoms from the children’s own difficulties. The study is based on qualitative interviews with six social workers from family departments in four municipalities. The interviews focus on their experiences with casework involving refugee children and are analyzed with attention to cultural understanding, categorization, and stereotypes. The findings show that the contexts refugees come from—such as refugee camps or countries, war zones, and cultural background—shape how social workers understand and explain children’s social problems. The study highlights both a cultural gap between families and the new society and the fact that many families carry traumatic experiences. It also shows that social workers often do not clearly separate parents’ and children’s problems; children’s situations are frequently viewed through the lens of the parents’ past experiences. Finally, the diagnostic trend influences practice: PTSD/trauma is often used to explain children’s situations and as an explanation for refugee families’ circumstances. In practice, PTSD/trauma functions as both a psychological and a social diagnosis in work with refugee families.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

PTSD ; trauma ; flygtningebaggrund ; flygtninge ; diagnosticeringstendensen ; diagnosticering ; trume ; flygtningebørn ; børn ; unge ; socialtarbejde

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter