Aktørnetværk og borgerinddragelse i klimatilpasningsplanlægningen: En analyse af translationsprocessen i omdannelsen af Reersøgade - Klimakvarteret i Københavns Kommune
Oversat titel
Actor-Networks and Citizen Participation in Climate Adaptation Planning: An Analysis of the Translation Process in the Redevelopment of Reersøgade – Klimakvarteret in the City of Copenhagen
Forfattere
Dahl, Marcus ; Bogstad, Sebastian Wulff
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2026
Resumé
Klimaforandringer lægger stigende pres på byernes infrastruktur, og Københavns Klimakvarter på Østerbro fungerer som pilot for overfladebaseret regnvandshåndtering. Her undersøger specialet, hvordan planlægning og realisering af omdannelsen af Reersøgade til et grønt, klimatilpasset byrum med regnbede, bedre cykel- og gangforbindelser og mindre biltrafik formes i samspillet mellem fagfolk og borgere, og hvilke beslutninger der er politisk fastlagt versus reelt åbne for borgerindflydelse. Studiet er en kvalitativ casestudie, der anvender Aktør-netværksteori (problematisering, interessement, indskrivning og mobilisering) i samspil med planlægningsteori om borgerinddragelse, kommunikativ planlægning og deliberativ praksis; Arnsteins deltagelsestrappe anvendes til at vurdere graden af indflydelse. Empirien omfatter fire semistrukturerede interviews (kommunal projektleder, landskabsarkitekt fra SWECO og to engagerede borgere), observationer fra borgermøder, projektdokumenter og en rumlig analyse af Reersøgade. Analysen identificerer fem brændpunkter: et pludseligt skifte fra lokalt initiativ til stort kommunalt klimaprojekt; borgermøder oplevet som udelukkende information med forudtagne konklusioner, kulminerende i åben konfrontation i februar 2026; parkering som destabiliserende ikke-menneskelig aktør med forskellig betydning for fagfolk og beboere; samt manglende gennemsigtighed om mandater og beslutningskompetencer, der skabte mistillid. På tværs heraf opnår oversættelsesprocessen teknisk og politisk stabilitet, men kun delvis mobilisering, idet bred borgeropbakning udebliver; deltagelsen placeres på niveauet placation, hvor input ikke formede projektets retning. Specialet anbefaler (1) tydeliggørelse fra start af aktørers mandater og hvad der er til forhandling, og (2) en mere struktureret, faseopdelt inddragelsesproces, der adskiller informationsmøder fra reelle samskabelsesforløb og fordeler engagementet over hele planlægningsprocessen. Overordnet konkluderes, at borgerinddragelse handler mere om forudsætninger end om mængde; tidlig afklaring af beslutningsrummet og løbende, transparent inddragelse er afgørende for ikke blot formel efterlevelse, men også reel opbakning.
Climate change is increasing pressure on urban infrastructure, and Copenhagen’s Climate Neighborhood on Østerbro serves as a pilot for surface-based stormwater management. This thesis examines how the planning and delivery of the Reersøgade transformation into a green, climate-adapted street with rain gardens, improved cycling and pedestrian links, and reduced car traffic is shaped by the interplay between professionals and residents, and clarifies which decisions are politically fixed versus genuinely open to citizen influence. The study uses a qualitative case study design anchored in Actor-Network Theory (problematisation, interessement, enrolment and mobilisation) alongside planning theories on citizen participation, communicative planning and deliberative practice; Arnstein’s Ladder is applied to assess the degree of influence. Empirical material comprises four semi-structured interviews (a municipal project manager, a SWECO landscape architect, and two engaged citizens), observations from public meetings, project documents, and spatial analysis of Reersøgade. The analysis identifies five conflict nodes: a sudden shift from a locally driven initiative to a large municipal climate project; public meetings perceived as one-way communication with pre-set conclusions, culminating in open confrontation in February 2026; parking as a destabilising non-human actor viewed technically by professionals but as a daily-life threat by residents; and a broader lack of transparency about mandates and decision-making authority that fostered distrust. Overall, the translation process achieved technical and political stability but only partial mobilisation, failing to secure broad citizen support; participation is situated at the level of placation, where citizen input did not shape the project’s direction. The thesis recommends (1) early transparency about actors’ mandates and what is negotiable, and (2) a more structured, phase-divided participation process that separates information from genuine co-creation and spreads engagement across the full planning process. It concludes that participation is primarily about premises rather than quantity; early clarification of the decision space and continuous, transparent engagement are essential to achieve not only formal compliance but also genuine support.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]