Aktivitetstrackere til understøttelse af vedvarende ændringer i fysisk aktivitetsniveau.: Et casestudie af et kommunalt sundhedstilbud.

Fitness wearables to support persistent changes in physical activity: A casestudy of a municipal health program

Lundvig, Pi Leth ; Andersen, Heidi Dyrby

4. semester

Folkesundhedsvidenskab, Kandidat

2015

2015-06-01

95

Flere danskere er overvægtige og har stillesiddende arbejde og fritid. Inaktivitet hænger sammen med udviklingen af fedmerelaterede livsstilssygdomme, mens regelmæssig fysisk aktivitet mindsker risikoen. Tidligere indsatser har haft begrænset effekt, så der er behov for sundhedstilbud, der bedre understøtter ændringer i aktivitetsniveau. Aarhus Kommunes Sund Livsstil henvender sig til overvægtige borgere i risiko; en mini-evaluering viste, at over halvdelen kun i nogen grad følte sig klædt på til at være fysisk aktive efter forløbet. Studier peger på, at aktivitetstrackere kan øge fysisk aktivitet og støtte vægttab. Formål: at undersøge om og hvordan aktivitetstrackere kan understøtte vedvarende adfærdsændringer i fysisk aktivitet blandt overvægtige borgere i Sund Livsstil og at komme med anbefalinger til kommunale sundhedstilbud. Metode: et teorifortolkende casestudie af Sund Livsstil. Empiri blev indsamlet via fokusgruppeinterviews med deltagere og analyseret med udgangspunkt i Banduras teori om self-efficacy (troen på egen evne til at handle). En struktureret litteratursøgning i PubMed, PsycInfo, Embase og Cochrane blev brugt til at diskutere og validere fundene. Resultater: Nyere aktivitetstrackere rummer veldokumenterede teknikker til adfærdsændring, herunder selvmonitorering (at følge egne skridt, puls m.m.), biofeedback (løbende kropsdata), personlig tilpasning, individuel målsætning og vejledning, social støtte samt mulighed for at dele data med sundhedspersonale og/eller andre brugere. Barrierer omfatter manglende brugervenlighed og manglende samarbejde mellem apps og enheder, lav målenøjagtighed og stabilitet, høje omkostninger samt uklar håndtering af personfølsomme data. Konklusion: Interview- og litteraturfund stemmer overens. Hvis en aktivitetstracker kan styrke brugerens self-efficacy – dvs. selvtilliden i at kunne ændre aktivitetsvaner – kan den potentielt støtte vedvarende ændringer i fysisk aktivitetsniveau hos overvægtige borgere.

More people in Denmark are overweight and have sedentary jobs and leisure activities. Physical inactivity is linked to obesity-related lifestyle diseases, while regular activity reduces risk. Previous initiatives have had limited impact, so there is a need for health programs that better support changes in activity levels. Aarhus Municipality’s Sund Livsstil targets overweight citizens at risk; a mini-evaluation found that over half felt only partly prepared to stay physically active after completing the program. Earlier studies suggest that activity trackers can increase physical activity and support weight loss. Aim: to examine whether and how activity trackers can support lasting behavior change in physical activity among overweight participants in Sund Livsstil, and to offer recommendations for municipal health services. Methods: a theory-informed case study of Sund Livsstil. Data were collected through focus group interviews with participants and analyzed using Bandura’s theory of self-efficacy (people’s belief in their ability to act). A structured literature search in PubMed, PsycInfo, Embase, and Cochrane was used to discuss and validate the findings. Results: Newer activity trackers include well-documented behavior change techniques, including self-monitoring (tracking steps, heart rate, etc.), biofeedback (real-time body data), personal customization, individual goal setting and guidance, social support, and the option to share data with health professionals and/or other users. Barriers include poor usability and limited interoperability between apps and devices, low measurement validity and reliability, high costs, and unclear handling of sensitive personal data. Conclusion: The interview and literature findings align. If a tracker can strengthen a user’s self-efficacy—that is, confidence in changing activity habits—it can potentially support sustained increases in physical activity among overweight citizens.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

sundhedsfremme ; forebyggelse ; overvægt ; overvægtsproblematik ; livsstilssygdom ; fedmerelaterede livsstilssygdomme ; adfærdsændring ; Bandura ; self-efficacy ; biofeedback ; fysisk aktivitet ; fysisk aktivitetsniveau ; inaktivitet ; stillesiddende adfærd ; udviklingspotentiale ; informationsteknologi ; aktivitetstracking ; aktivitetstracker ; fitness wearable ; health behaviour change support system ; HBCSS ; kommunale sundhedstilbud ; sundhedscenter ; “Sund Livsstil” ; Aarhus Kommune ; casestudie ; kvalitativ undersøgelse

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter