AI-terapi: Et empirisk speciale om kunstig intelligens og psykoterapi: "Jeg kan frygte, at jeg mister evnen til at håndtere mine følelser": Et interviewstudie om oplevelsen af AI-terapi
Oversat titel
AI-therapy: An empirical thesis on artificial intelligence and psychotherapy
Forfattere
Sørensen, Andreas Mosgaard ; Jensen, Benjamin Sundgård
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Specialet undersøger fænomenet AI-terapi i lyset af et voksende behov for psykoterapi og begrænset adgang til hjælp. Det består af en selvstændig artikel og en rammesættende del. Artiklen præsenterer et kvalitativt interviewstudie med fem voksne, der både har modtaget traditionel terapi og bruger kommercielle AI-chatbots i terapeutisk øjemed. Gennem tematisk analyse af deres erfaringer, belyst med teorier fra bl.a. Carl Rogers og Adrian Wells, fremkommer seks temaer, der peger på muligheder som tilgængelighed, anonymitet og oplevede empatiske svar, men også på væsentlige begrænsninger som stagnation, afhængighed og risiko for udvikling af uhensigtsmæssige metakognitioner. Fundene peger samlet på en grundlæggende ambivalens: AI-terapi kan opleves som hjælpsom, men uovervåget brug kan gøre mere skade end gavn, hvilket kalder på forsigtighed hos både brugere og fagfolk samt etiske overvejelser for beslutningstagere. Den rammesættende del præciserer det videnskabsteoretiske ståsted (kritisk realisme), indplacerer fænomenet historisk, uddyber teori (bl.a. Rogers, Wells og Wampold), diskuterer metodiske valg og perspektiverer fundene i forhold til aktuel brug af AI i klinisk praksis. Afslutningsvis præsenteres en syntese, der vurderer, at AI-terapi via kommercielle chatbots aktuelt risikerer at gøre mere skade end gavn, og som skitserer, hvordan AI bedst kan integreres i kliniske rammer for at maksimere fordele og minimere risici.
This thesis examines the phenomenon of AI therapy against the backdrop of rising demand for psychotherapy and limited access to care. It comprises a standalone article and a framing section. The article reports a qualitative interview study with five adults who have received traditional psychotherapy and currently use commercial AI chatbots for therapeutic purposes. Using thematic analysis and drawing on theories by Carl Rogers and Adrian Wells, six themes emerged that highlight possibilities such as accessibility, anonymity, and perceived empathic responses, alongside significant limitations including stagnation, dependence, and a risk of developing maladaptive metacognitions. Overall, the findings indicate fundamental ambivalence: while AI therapy may feel helpful, unsupervised use may do more harm than good, calling for caution among users and professionals and raising ethical questions for policymakers. The framing section outlines the scientific stance (critical realism), situates the phenomenon historically, expands the theoretical basis (including Rogers, Wells, and Wampold), discusses methodological choices, and relates the findings to current uses of AI in clinical practice. It concludes with a synthesis arguing that, at present, AI therapy via commercial chatbots risks net harm and proposes pathways for careful clinical integration to maximize benefits and minimize risks.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord