AI-terapi: Et empirisk speciale om kunstig intelligens og psykoterapi: "Jeg kan frygte, at jeg mister evnen til at håndtere mine følelser": Et interviewstudie om oplevelsen af AI-terapi
Oversat titel
AI-therapy: An empirical thesis on artificial intelligence and psychotherapy
Forfattere
Sørensen, Andreas Mosgaard ; Jensen, Benjamin Sundgård
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Dette speciale undersøger fænomenet “AI‑terapi” i lyset af et stigende behov for psykologisk hjælp og begrænset adgang til traditionel behandling. Afhandlingen består af en artikel og en rammesættende del. I artiklen gennemføres semistrukturerede interviews med fem voksne, der både har erfaring med traditionel psykoterapi og med at bruge kommercielle AI‑chatbots til terapeutiske formål. En tematisk analyse, læst gennem teoretiske perspektiver fra Carl Rogers og Adrian Wells, frembringer seks temaer, der peger på muligheder som tilgængelighed, anonymitet og oplevet empati, men også på væsentlige begrænsninger og paradokser, herunder stagnation, afhængighed og risiko for uhensigtsmæssige metakognitioner. Fundene peger på en grundlæggende ambivalens og indikerer, at usuperviseret brug af “AI‑terapi” i sin nuværende form kan gøre mere skade end gavn. Den rammesættende del præciserer specialets videnskabsteoretiske ståsted, giver en historisk indplacering af fænomenet, uddyber teori og metode samt perspektiverer resultaterne i forhold til brugen af AI i klinisk praksis. Samlet argumenteres der for forsigtighed blandt brugere og fagfolk samt for behovet for ansvarlig integration og etiske retningslinjer, så eventuelle fordele kan overstige ulemperne.
This thesis examines the phenomenon of “AI therapy” against the backdrop of rising demand for psychological care and limited access to traditional services. It comprises a journal‑style article and a framing section. The article reports semi‑structured interviews with five adults who have experience with both traditional psychotherapy and the use of commercial AI chatbots for therapeutic purposes. A thematic analysis, interpreted through theoretical lenses from Carl Rogers and Adrian Wells, generated six themes that point to opportunities such as accessibility, anonymity, and perceived empathy, alongside significant limitations and paradoxes, including stagnation, dependence, and a risk of maladaptive metacognitions. The findings highlight a fundamental ambivalence and suggest that unsupervised “AI therapy” in its current form may do more harm than good. The framing section clarifies the thesis’ scientific stance, situates the topic historically, expands on theory and methodology, and relates the results to the use of AI in clinical practice. Overall, the thesis argues for caution among users and professionals and for responsible integration and ethical guidelines to ensure that potential benefits outweigh the drawbacks.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord