Afvejningen mellem relevans og pålidelighed i regnskabsmæssig måling: En analyse af skift fra dagsværdi til historisk kostpris under årsregnskabsloven, understøttet af IFRS som fortolkningsbidrag: En analyse af skift fra dagsværdi til historisk kostpris under årsregnskabsloven, understøttet af IFRS som fortolkningsbidrag
Oversat titel
Balancing Relevance and Faithful Representation in Accounting Measurement: An Analysis of the Transition from Fair Value to Historical Cost under the Danish Financial Statements Act, Supported by IFRS as Interpretative Guidance: An Analysis of the Transition from Fair Value to Historical Cost under the Danish Financial Statements Act, Supported by IFRS as Interpretative Guidance
Forfatter
Jensen, Matias Tybo
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-01-05
Antal sider
69
Resumé
Dette speciale undersøger, om virksomheder efter Årsregnskabsloven (ÅRL) kan ændre målegrundlag for aktiver fra dagsværdi (et aktuelt, markedsbaseret beløb) til kostpris (anskaffelsespris), og om den højere pålidelighed ved kostpris i nogle tilfælde kan opveje tabet af relevans, så regnskabet samlet set giver et mere retvisende billede. Baggrunden er, at dagsværdi de seneste år har fået større betydning, fordi den kan give hurtig, markedsbaseret information. Når der ikke findes observerbare markedspriser, bygger dagsværdier imidlertid ofte på modeller og ledelsens skøn, især ved såkaldte Level 3-målinger (baseret på uobserverbare input). Det rejser bekymringer om måleusikkerhed, subjektivitet og begrænset efterprøvbarhed. Specialet kombinerer en retsdogmatisk og regnskabsteoretisk analyse med kvalitative interviews med regnskabspraktikere. Lovanalysen tager udgangspunkt i ÅRL § 11 og kapitel 7, og anvender IFRS/IAS som fortolkningsbidrag, herunder IAS 8 og IASB’s begrebsramme, til at belyse relevans, troværdig (faithful) repræsentation og måleusikkerhed. Analysen viser, at ÅRL ikke opstiller et absolut hierarki mellem dagsværdi og kostpris. Det afgørende er, hvilken målemetode der samlet set giver det mest retvisende billede. Et skifte fra dagsværdi til kostpris kan derfor være berettiget, hvor dagsværdien er forbundet med betydelig usikkerhed, og hvor kostpris giver større efterprøvelighed, konsistens og forståelighed. Dette gælder især for aktiver, der måles ved brug af Level 3-inputs. Interviewene understøtter dette, idet praktikere peger på, at sådanne dagsværdier ofte justeres eller tilsidesættes af regnskabsbrugere. Samlet konkluderer specialet, at dagsværdi og kostpris ikke bør opfattes som hierarkisk ordnede målegrundlag. Et skifte fra dagsværdi til kostpris kan være tilladt efter ÅRL, hvis det er velbegrundet og giver et mere retvisende billede, under hensyntagen til aktivets karakter, graden af måleusikkerhed og brugernes informationsbehov.
This thesis examines whether, under the Danish Financial Statements Act (Årsregnskabsloven, ÅRL), companies may change the measurement basis of assets from fair value (a current, market‑based amount) to historical cost (the purchase price), and whether the higher reliability of historical cost can, in some cases, outweigh the loss of relevance so that the financial statements provide a more true and fair view overall. Fair value has gained prominence because it offers timely, market‑based information. However, when observable market prices are not available, fair values often rely on valuation models and management assumptions, especially for Level 3 measurements (based on unobservable inputs). This raises concerns about measurement uncertainty, subjectivity, and limited verifiability. The thesis combines a legal‑dogmatic and accounting‑theoretical analysis with qualitative interviews with accounting practitioners. The legal analysis focuses on ÅRL § 11 and Chapter 7 and uses IFRS/IAS—including IAS 8 and the IASB Conceptual Framework—as interpretive guidance to assess relevance, faithful representation, and measurement uncertainty. The analysis shows that ÅRL does not establish an absolute hierarchy between fair value and historical cost. The decisive criterion is which measurement basis provides the more true and fair view. A change from fair value to historical cost may therefore be justified where fair values are subject to significant uncertainty and historical cost offers greater verifiability, consistency, and understandability. This is particularly relevant for assets measured using Level 3 inputs. The interview findings support this, as practitioners note that such fair value figures are often adjusted or disregarded by users. Overall, the thesis concludes that fair value and historical cost should not be viewed as hierarchically ordered measurement bases. A switch from fair value to historical cost can be permissible under ÅRL if it is well reasoned and results in a more true and fair view, considering the nature of the asset, the degree of measurement uncertainty, and the information needs of users.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord