Æresdiskurser i socialfaglig praksis: Æresdiskurser i socialfaglig praksis

Æresdiskurser i socialfaglig praksis

Sulaiman, Rosa

4. semester

Sociologi (cand.scient.soc), Kandidat

2024

2024-05-30

69

Specialet undersøger, hvordan samfundets æresdiskurser præger den sociale indsats over for kvinder, der udsættes for æresrelateret social kontrol. Udgangspunktet er de sociale udfordringer, som nogle minoritetsetniske unge møder, når kulturelle normer og religiøse praksisser fra forældrenes oprindelsesland begrænser deres handlefrihed – fra adfærdsregulering og frihedsbegrænsning til psykisk og fysisk vold, chikane og trusler, og i yderste tilfælde såkaldte genopdragelsesrejser. En aktuel ramme for debatten er Kommissionen for den glemte kvindekamps anbefalinger fra 2022, som skabte offentlig debat, især om et foreslået tørklædeforbud i grundskolen. Med et socialkonstruktivistisk afsæt besvares forskningsspørgsmålet: Hvilken rolle spiller samfundets æresdiskurser for behandlingen af og tilgangen til kvinder udsat for æresrelateret social kontrol? Empirisk kombineres en dokumentanalyse af kommissionens materialer med fokusgruppeinterviews med fagprofessionelle, analyseret gennem kritisk diskursanalyse (Fairclough) med fokus på interdiskursivitet og intertekstualitet samt et intersektionelt perspektiv inspireret af Leslie McCalls kompleksitetsanalyse. Analysen peger på, at æresdiskurser både bidrager til oplysning om fænomenet og i høj grad former sproget og de sociale konstruktioner omkring “ære”, hvilket kan fremme brugen af eufemismer som forsigtighedspraksis for at undgå anklager om eksempelvis racisme. Samtidig synliggør undersøgelsen, at fagprofessionelles forskellige positioner i praksisfeltet (tæt på ofre vs. tæt på familier) påvirker deres forståelser og ansvar, hvilket kan svække en fælles begrebsafklaring. Specialet bidrager dermed med en nuanceret forståelse af æresdiskursers betydning i socialfaglig praksis.

This thesis examines how societal discourses on honor shape social work responses to women exposed to honor-related social control. It springs from the challenges some minority ethnic youth face when cultural norms and religious practices from parents’ countries of origin restrict their agency—from behavioral regulation and curtailed freedom of movement to psychological and physical violence, harassment, and threats, and in extreme cases so-called re-education trips. The debate is contextualized by the 2022 recommendations from the Commission for the Forgotten Women’s Rights, which sparked public controversy, especially over a proposed headscarf ban in primary schools. Using a social constructivist approach, the research asks: What role do societal discourses on honor play in the treatment of and approach to women subjected to honor-related social control? Empirically, the study combines document analysis of the commission’s materials with focus group interviews with professionals, analyzed through critical discourse analysis (Fairclough) with attention to interdiscursivity and intertextuality, alongside an intersectional perspective inspired by Leslie McCall’s complexity analysis. The findings indicate that honor discourses both inform and raise awareness of the phenomenon, and, to a greater extent, shape the language and social constructions around “honor,” fostering the use of euphemisms as a precaution against, for example, accusations of racism. The study also shows that professionals’ differing positions in practice (closer to victims vs. closer to families) influence their responsibilities and understandings, which can weaken a shared conceptual clarity. The thesis thus offers a nuanced account of how honor discourses matter in social work practice.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter