Advokatansvar

Liability of the Lawyer

Pedersen, Julie Zimmer ; Riis, Anne Janum

4. semester

Jura, Kandidat

2023

2023-05-17

86

Afhandlingen undersøger, om og hvordan advokaters erstatningsansvar varierer afhængigt af den konkrete opgave. Med udgangspunkt i dansk erstatnings- og professionsansvar inddeles advokatens arbejde i fem kategorier: retssagsførelse, ekspeditioner, juridisk rådgivning, digital juridisk rådgivning og rådgivning om ikke-juridiske spørgsmål. Som udgangspunkt bedømmes advokaten efter professionsansvaret ved sammenligning med en almindelig god advokat i en tilsvarende situation, mens rådgivning om ikke-juridiske forhold – når klienten er klar over dette – vurderes efter den almindelige culpanorm. Herudover skal de almindelige erstatningsbetingelser være opfyldt: tab, årsagssammenhæng og påregnelighed. Gennemgangen viser, at ansvaret i retssager er særligt skærpet ved fremsættelse af påstande og anbringender, ved revurdering af sagen og den tilknyttede rådgivning, ved vurderingen af sagsanlæg og appel samt ved indgåelse af forlig, mens ansvaret er mindre strengt ved bevisførelse og fastlæggelse af sagsstrategi. Ved ekspeditioner gælder en skærpet norm, som er særlig streng, når der er fastsat en frist. For rådgivning varierer normerne: de er skærpede ved klare juridiske spørgsmål og centrale advokatpligter, men mindre strenge ved vanskelige juridiske problemstillinger; advokaten kan ikke fritages ved at henvise til andre rådgivere eller til klientens indsigt, og der gælder en skærpet pligt til at videreformidle rådgivningen korrekt. Den samme ansvarsnorm gælder ved digital rådgivning, men der gælder et skærpet ansvar, når advokaten offentliggør standarddokumenter. Samlet konkluderes, at ansvarsgrundlaget varierer på tværs af advokatens opgaver, og at ansvarsnormen bestemmes af den konkrete opgaves karakter.

This thesis examines whether, and how, lawyers’ liability varies with the specific task performed. Drawing on the Danish rules on tort and professional liability, the lawyer’s work is grouped into five categories: litigation, expeditions (administrative case handling), legal advice, digital legal advice, and advice on non-legal matters. As a starting point, the lawyer is assessed under professional liability by comparison with an ordinarily competent lawyer in a similar situation, whereas advice on non-legal matters—when the client is aware of the non-legal nature—is judged by the general fault (negligence) standard. In addition, the general conditions for damages must be met: loss, causation, and foreseeability. The analysis shows stricter standards in litigation when formulating claims and arguments, when reassessing the case and advising accordingly, when deciding whether to commence or appeal a case, and when entering settlements, while a less strict standard applies to evidence presentation and case strategy. Expeditions are subject to a strict standard, which is especially stringent where a deadline is specified. For advisory work, standards vary: they are strict for clear legal questions and core lawyer obligations, but less strict for difficult legal issues; the lawyer cannot avoid liability by pointing to other advisers or the client’s insight, and there is a strict duty to convey advice correctly. The same liability approach applies to digital advice, with a stricter standard when publishing standard documents. Overall, the thesis concludes that the basis and level of liability differ across lawyers’ tasks, with the applicable standard determined by the nature of the task at issue.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter