Adoption uden Samtykke: Et Casestudie
Oversat titel
Adoption without Consent: A Casestudie
Forfattere
Veistrup, Helle Charlotte ; Thorsen, Gitte Jonna ; Lund, Jens Christian ; Nielsen, Mette Ploug
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-01-11
Antal sider
85
Abstract
Dette er en masterafhandling udarbejdet af fire studerende på Aalborg Universitet. Den undersøger lovgivningens intentioner og myndighedssagsbehandleres brug af adoption uden samtykke (adoption uden forældrenes samtykke). Formålet er at nuancere, hvorfor ordningen ikke anvendes i det omfang et politisk flertal ønsker, og at give socialrådgivere i Stevns og Lolland et praksisnært grundlag for refleksion. Det empiriske grundlag er to fokusgruppeinterview – ét i hver kommune. Afhandlingen bygger på et socialkonstruktivistisk udgangspunkt og anvender: Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel (barnet påvirkes af flere niveauer af omgivelser), Lipskys teori om street-level bureaucracy (frontmedarbejderes skøn i implementeringen af loven) og Terums fire skønsformer (måder at udøve professionelt skøn). Hovedfund: - Adoption uden samtykke indgår sjældent i socialrådgivernes praksis, og de oplever generelt ikke et behov for bestemmelsen. - Ordningen ses primært som relevant ved fremmedadoption af et nyfødt barn uden søskende, hvor forældrene tydeligt mangler forældreevne. - Plejebørn bør kun adopteres, hvis plejeforældrene ønsker det. - Barnet inddrages kun i begrænset omfang i overvejelserne. - Der er ikke modstand mod loven, men reglen opleves enten som unødvendig eller endnu ikke som en del af den praktiske værktøjskasse. - Fokus er stærkt på barnets her-og-nu, mens barnets samlede livsforløb tillægges mindre vægt; frygt for endnu et skift bidrager til, at fremmedadoption sjældent indstilles. Afhandlingen præsenterer metode, teorivalg, analyser, konklusioner og perspektiver, der kan støtte faglige drøftelser om, hvornår og hvordan adoption uden samtykke kan overvejes med barnets bedste for øje.
This master’s thesis by four students at Aalborg University examines the intentions behind the law and how municipal caseworkers use or do not use adoption without parental consent. The aim is to nuance why this option is not used to the extent desired by a political majority and to offer practice-oriented input for social workers in Stevns and Lolland. The empirical basis is two focus group interviews, one in each municipality. The thesis takes a social constructionist stance and draws on Bronfenbrenner’s ecological development model (multiple environmental levels influence the child), Lipsky’s street-level bureaucracy (frontline discretion in implementing law), and Terum’s four forms of discretion (ways of exercising professional judgment). Main findings: - Adoption without consent is seldom considered in practice, and social workers generally do not perceive a need for the provision. - It is seen as relevant mainly for adoption by unrelated parents of a newborn without siblings when parents clearly lack parental capacity. - Foster children should be adopted only if the foster parents wish to adopt. - Children are involved only to a limited extent in adoption deliberations. - There is no resistance to the law, but it is viewed as either unnecessary or not yet part of the practical toolkit. - Attention centers on the child’s here-and-now rather than the whole life course; concern about yet another placement change contributes to rare referrals for adoption by unrelated parents. The thesis presents methods, theory choices, analyses, conclusions, and perspectives to support professional discussions about when and how adoption without parental consent might be considered in the child’s best interests.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord