Adoption uden samtykke - Analyse af 2015-reformens betydning for gennemførelsen af en sag om tvangsadoption
Oversat titel
Adoption without consent - An analysis of the impact of the 2015 reform on the inforcement of forced adoption
Forfatter
Larsen, Pernille Lykke Lynderup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Resumé
Afhandlingen undersøger, om 2015-ændringen af adoptionsloven (”2015-reformen”) har medført en ringere retsstilling for biologiske forældre i sager om adoption uden samtykke. Med udgangspunkt i den historiske udvikling fra indførelsen af tvangsadoption i 1972, den restriktive praksis og 2009-reformens begrænsede effekt (omtrent to adoptioner uden samtykke årligt), analyserer afhandlingen, hvordan 2015-reformen skulle lette gennemførelsen af adoption i sager, hvor alternativet er langvarig anbringelse. Undersøgelsen er todelt: (1) en komparativ juridisk analyse af de materielle kriterier før og efter 2015, herunder betydningen af ”barnets bedste”, stabilitet og kontinuitet, samt forholdet til retten til familieliv efter EMRK artikel 8; og (2) en gennemgang af de processuelle retssikkerhedsgarantier fra kommunal sagsforberedelse til afgørelse i Statsforvaltningen og de involverede aktører (bl.a. Børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen). Afgrænsningen omfatter især ADL § 9, stk. 2-4, udvalgte bestemmelser i serviceloven (bl.a. §§ 13, 68 d-h, 74) og FAL § 20 a, mens generelle forvaltningsretlige regler og godkendelsesordninger for adoptanter eller plejefamilier ikke behandles. Målet er at klarlægge, hvilke materielle lempelser 2015-reformen indebærer, og om disse er ledsaget af tilstrækkelige processuelle garantier, eller om forældrenes retssikkerhed er svækket. Da uddraget dækker indledning, problemformulering, afgrænsning og metode, præsenteres ingen endelige konklusioner her.
This thesis examines whether Denmark’s 2015 amendment to the Adoption Act (the “2015 reform”) has worsened the legal position of biological parents in non-consensual adoption cases. Building on the historical trajectory from the 1972 introduction of compulsory adoption, the ensuing restrictive practice, and the limited impact of the 2009 reform (approximately two non-consensual adoptions per year), the thesis analyzes how the 2015 reform aimed to facilitate adoption where the alternative is long-term foster care. The study has two parts: (1) a comparative legal analysis of the material criteria before and after 2015, including the role of the best interests of the child, stability and continuity, and the right to family life under ECHR Article 8; and (2) a review of procedural safeguards from municipal case preparation to the decision by the State Administration, including the roles of the Children and Young Persons Committee and the National Appeals Board. The scope focuses on Adoption Act § 9(2–4), selected provisions of the Social Services Act (including §§ 13, 68 d–h, 74), and the Parental Responsibility Act § 20 a, while general administrative law rules and approval procedures for adoptive parents or foster families are excluded. The aim is to identify which material relaxations the 2015 reform introduced and whether they are matched by adequate procedural guarantees or instead weaken parents’ legal safeguards. As this excerpt covers the introduction, research questions, delimitation, and methods, no final conclusions are presented here.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord