Unges problematiske brug af digitale medier - et forandringsforslag til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse

Abstract

Titel: Unges problematiske brug af digitale medier – et forandringsforslag til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse Problemstilling: Unge har særligt udfordringer ved at balancere bruget af digitale medier i deres hverdag, hvilket har resulteret i, at mange oplever et problematisk brug af disse medier. Dette bidrager yderligere til den høje forekomst af stress, hvilket særligt ses blandt unge på gymnasiale uddannelser. Regeringen har et ønske om at digital danne unge med fokus på udvikling af færdigheder og kompetencer, hvortil der er merindført IT og digitale medier i undervisningen, blandet andet på de gymnasiale uddannelser. Denne merindførelse har bidraget til, at unge yderligere forstyrres af privat brug af digitale medier i undervisningen. Der er således behov for forandring af adfærd og struktur. Formål: At udforme et forandringsforslag til den nuværende gymnasiereforms del vedrørende udvikling af digital dannelse gennem udvikling af en kompleks intervention. Dette skal bidrage til, at unge på gymnasiale uddannelser får forudsætningerne for at opnå et balanceret brug af digitale medier, hvilket på sigt skal medføre en reducering i forekomsten af stress blandt målgruppen. Metode: Anvendelsen af Medical Research Councils tilgang til udvikling og evaluering af den komplekse intervention, hvor der yderligere er fundet inspiration fra programteorien til at danne oversigt over den komplekse intervention. Hertil er der anvendt systematiske litteratursøgninger samt teoretiske afsæt til forståelse for processerne for interventionen, samt en teoretisk og praktisk forståelse af, hvorledes der kan opnås et forandringsforslag til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse. Resultat: Resultatet er et forslag til en kompleks intervention, der skal gennemføres i en klassekontekst på de gymnasiale uddannelser. Aktiviteterne i den komplekse intervention består af besvarelse af spørgeskema samt information om problematisk brug af digitale medier, som skal give de unge en forståelse for deres adfærd, information og diskussion af mulige adfærdsforandringsmetoder, hvilket skal give de unge ressourcerne til forandring, samt diskussion og refleksion over egen motivation til adfærdsændring. En evaluering af den komplekse intervention skal anvendes som beslutningsgrundlag til implementeringen af forandringsforslaget til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse Konklusion: Forandringsforslaget til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse indebærer et tillæg i form af et adfærdsaspekt af digital dannelse, hvilket skal give de unge forudsætningerne for at opnå et balanceret brug af digitale medier, som på sigt skal bidrage til en reducering i forekomsten af stress blandt målgruppen.

Title: Adolescents’ problematic use of digital media – a proposition to change the development of students’ digital literacy in the high school reform. Problem: Adolescents face challenges in the use of digital media, which can result in a problematic use of these media. One of the consequences of a problematic use is that it contributes to the development of stress. Moreover, the government wishes to develop adolescents’ digital literacy by developing their skills and competence by implementing more use of technology in class. The implementation has contributed to the problematic use, as adolescents’ face the challenges of private distractions on digital media during class. Thus, there is a need for a behavioral and structural change. Aim: To establish a propositional change for the development of digital literacy in the high school reform through the development of a complex intervention. The proposition in addition with the complex intervention should contribute to the students’ achievement of a balanced use of digital media, which should lead to a reduction in the occurrence of stress among adolescents. Method: The complex intervention is based on the Medical Research Council’s Framework. In addition, a program theory has been applied to form an overview of the intervention. Two systematic reviews have been conducted for the development of the complex intervention. A theoretical basis has been applied for the understanding of the processes between the intervention and the results, which in the end has contributed to the propositional change for the development of digital literacy in the high school reform. Result: The result is a proposition for a complex intervention which should be conducted in an educational context. The activities in the complex intervention consists of answering a questionnaire in addition to receiving information about problematic use of digital media, which aims to give the students an understanding of their behavior. The students should receive information and engage in a classroom discussion of possible behavioral changings methods, which aims to give the students the resources for a behavioral change. In addition, the students should engage in classroom discussion and reflect on their motivation for change. Furthermore, the evaluation of the complex intervention should be used in a decision for the implementation of the propositional change for the development of digital media in the high school reform. Conclusion: The propositional change to the development of digital literacy in the high school reform consists of a supplement that involves a behavioral aspect of digital literacy. The addition of a behavioral aspect aims to give the adolescents a prerequisite to achieve a balanced use of digital media, which should contribute to reducing the occurrence of stress in the target group.

A master thesis from Aalborg University

Unges problematiske brug af digitale medier - et forandringsforslag til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse

[Adolescents' problematic use of digital media - a proposition to change the development of students' digital literacy in the high school reform]