Aktivering - En alternativ kilde til velfærd?: Undersøgelse af udsatte kontanthjælpsmodtageres oplevelser med aktivering og sagsbehandlingen i de danske jobcentrene

Abstract

I løbet af 1990’erne blev aktivering en del af den danske beskæftigelsespolitik. Aktiveringsstrategien har ændret sig meget siden og hvordan strategien påvirker udsatte ledige er uklart. Dette speciale undersøger, hvordan udsatte kontanthjælpsmodtagere oplever, at deltagelse i aktivering påvirker deres tilværelse og hvordan de oplever sagsbehandlingen i jobcentrene. Problemstillingen i første led i problemformuleringen udspringer af en artikel skrevet af Daniel Sage, hvor han beskriver aktiveringsstrategiens potentiale for at kompensere for nogle af de negative effekter som arbejdsløshed medfører for individets trivsel. Med udgangspunkt i Erik Allardts teori anvendes velfærd, som normativt ideal for en god tilværelse, har jeg undersøgt hvorvidt og hvordan dette er tilfældet for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Besvarelsen af denne del af problemformuleringen er hovedsagligt baseret på en survey besvaret af 159 kontanthjælpsmodtagere. Dette er suppleret med uddybende eksempler fra seks kvalitative interviews med udsatte kontanthjælpsmodtagere. Analysen, der besvarer dette led i problemformuleringen, viser, at aktivering primært kan have en positiv effekt primært på de udsatte kontanthjælpsmodtageres psykologiske behov for selvrealisering, men også på deres sociale behov. Det er dog et flertal af respondenterne der ikke oplever denne effekt. Virksomhedspraktikker er det forløb, hvor den største andel af deltagerne oplever, at det har en positiv virkning på deres tilværelse. Det er ca. halvdelen af dem, der oplever dette. Tilrettelæggelsen af aktiveringsforløbene foregår i sagsbehandlingen, og derfor undersøgelses også de udsatte kontanthjælpsmodtageres oplevelse med dette. I besvarelsen af andet led i problemformuleringen om, hvordan de oplever sagsbehandlingen, er det de seks kvalitative interviews, der udgør det primære empiriske fundament for analysen, mens det kvantitative datamateriale supplerer med faktuelle oplysninger. Analysen er struktureret om de copingmekanismer, som ifølge lipskys teori om street-level bureaucracy, kendetegner caseworkers måde at håndtere krydspresset mellem for få ressourcer og borgernes efterspørgsel på serviceydelser. Overordnet er det interviewpersonernes oplevelse, at serviceniveauet i jobcentrene er lavt. Dette skyldes især, at de oplever, at det tager alt for lang tid at afklare dem til andre ydelser. De oplever, at det er psykisk belastende at være en del af kontanthjælpssystemet bl.a. fordi sagsbehandlerne til tider møder dem nedværdigelse og mistænkeliggørelse. Mange oplever heller ikke at de bliver tilstrækkeligt informeret om de langsigtede mål med deres sag og hvilken rolle aktiveringsforløbene spiller i den forbindelse.

During the 90’s, activation became part of the Danish labour market policies. A lot has changed in the activation strategy since then and the effect it has on the most vulnerable cash benefit recipients is unclear. This thesis examines how vulnerable cash benefit recipients find, that participation in activation affects their welfare, and how they experience the casework being done at the jobcenters. The first part of the research question is derived from an article written by Daniel Sage, describing the potential of the activation strategy to compensate for some of the nega-tive effects that being unemployed has on the wellbeing of the individual. I use the con-cept of welfare derived from a theory by Erik Allardt, as the normative ideal for a good life, when investigating the impact that the vulnerable cash benefit recipients experi-ence. The empirical basis for answering this part of the research question is a survey answered by 159 cash benefit recipients. The results from the survey are elaborated by examples from qualitative interviews with six vulnerable cash benefit recipients. The analysis shows that activation primarily has the potential of having positive effects on the psychological need for self-realization for the vulnerable cash benefit recipients, but it can also affect their need for social interaction. However, a majority of the re-spondents to the survey do not experience this effect. The participants of internships are the ones that most often experience positive impact on their lives due to their participa-tion in activation programs. About half of the participants of this type of program expe-rience these effects. The caseworkers in the jobcenters are responsible for planning which activation pro-grams the individual recipient is to participate in. Therefore the vulnerable recipients experiences with the casework being done at the jobcenters is also examined, primarily through six interviews with vulnerable recipients of public assistance. The analysis is structured around the coping-mechanisms that, according to Lipsky's theory of street-level bureaucracy, characterize the caseworker's way of managing the conflicting pres-sure between too few resources and citizens' demand for services. Overall, it is the interviewees' experience that the level of service in the jobcenters is low. This is particularly due to long processing times, but among other things also be-cause they find it mentally stressful to be part of the cash benefit system in part because they feel the caseworkers treatment of them can be demeaning and imply suspicion. The analysis also show, that some of the recipients don’t feel that they are properly informed about the long term goal for their case and the part activation plays in obtaining these goals.

A master thesis from Aalborg University

Aktivering - En alternativ kilde til velfærd?: Undersøgelse af udsatte kontanthjælpsmodtageres oplevelser med aktivering og sagsbehandlingen i de danske jobcentrene

[Activation - An alternative source of welfare?: Investigation in to how vulnerable cash benefit recipients experience activation programs and the casework being done at the Danish jobcenters]