Fagligt råderum - et ledelsesblik

Abstract

Denne opgave har fagligt råderum som sit omdrejningspunkt. Udgangspunktet er at vi har en offentlig sektor der er i omfattende problemer. Vi har – eller bevæger os imod – en velfærdskrise. Den demografiske udvikling betyder, at der fremadrettet forventes at være stigende pres på velfærden. Om det er flere ældre, eller stigende udgifter til det specialiserede socialområde, så er retningen klar: Et øget behov for velfærdsydelser, samtidigt med at det offentlige står midt i en rekrutteringskrise – og hvor de faglige organisationer råder højt om faldende trivsel, øget stress, og medarbejdere der forlader deres fag, fordi de ikke fagligt kan stå inde for niveauet, fordi de ikke oplever de kan udføre de opgaver de er uddannet til på en faglig forsvarlig måde. Et af de svar der gives på de omfattende udfordringer er frisættelse af fagligheden, øget tillid, og reduktion af detaljestyring og kontrol. Regeringen har det med i sit grundlag, og mange kommuner har også øget tillid, og plads til fagligheden på dagsordenen. Jeg har valgt at se nærmere på to institutioner, hvor der allerede er etableret en arbejdsform, hvor medarbejderne har et stort fagligt råderum. Fokus i opgaven er at komme tættere på, hvad det faglige råderum betyder, og hvilken betydning det har. I opgaven præsenteres en model for meningsfuld udfyldelse af et passende stort fagligt råderum. Med omdrejningspunkterne ”kan”, ”vil” og ”tør”, gives der et bud på, at der kræves såvel de rette kompetencer og kendskab, den rette vilje og opbakning til den kurs og kerneopgave der sigtes mod, samt et element af mod og tillid, for at kunne lykkes med en arbejdsform, hvor den tætte kontrol er fravalgt til fordel for en udpræget grad af medarbejderstyrede indsatser. Opgaven udleder – udover den omtalte model – følgende pointer: • Fagligt råderum læner sig op ad begreber som indflydelse og medbestemmelse. Men hvor indflydelse dækker andet og mere end arbejdsmæssige sammenhænge, og hvor medbestemmelse knytter sig til den organisatoriske indflydelse på beslutningsprocesser eks. gennem MED-system, er fagligt råderum anderledes. Det handler om friheden til at vurdere og træffe beslutninger om eget arbejde, inden for de gældende rammer og normer. • Fagligt råderum udfordres og understøttes på forskellig vis af de styringsparadigmer, der er i spil i den offentlige sektor • Fagligt råderum hænger sammen med kerneopgaven, dvs. at der visse steder i en organisation er større mulighed for at give faglig frihed. Jo mere kompleks den socialfaglige kerneopgave er, des mere frihed i opgaveløsningen ser der ud til at være brug for • Fagligt råderum påvirkes af institutionens sociale kapital, der kræves høj social kapital, for at kunne lykkes med et stort fagligt råderum • Et passende fagligt råderum er væsentligt for trivsel og udvikling, og dermed giver frisættelsen mening ud fra et ønske om at løse de udfordringer med rekruttering og fastholdelse der er i den offentlige sektor Konklusioner og pointer bygger på et casestudie af to konkrete institutioner. Undersøgelsen er kvalitativ. Teoretisk tages der udgangspunkt i styringsparadigmerne, samt teorierne om kerneopgaven og social kapital.

Summary The paper addresses the concept ¨professional leeway¨ from a managerial perspective. The public sector is currently under immense pressure whilst at the same time predicted demographic changes suggest a future with growing demands upon welfare services. Whether it be caring for an increasing population of elderly, or growing expenses for the specialised social sector it is apparent that growing welfare needs will affect welfare expenditure. Simultaneously the public sector is experiencing a recruitment crisis with trade unions bringing attention to rapidly declining job satisfaction and increased stress, as well as employees leaving their professions or the public sector because they cannot perform the tasks at the professional level, for which they have been trained. One suggested response to these concerns is to further professional autonomy, increase professional trust, and reduce detail and control management strategies within the public sector. The Government and the majority of municipalities have already implemented management theories that promote professional trust as well as focus on professional leeway within the public sector. For the case study, two institutions within the social sector have been selected based on their existing well-established culture which makes use of management strategies that promote vast professional leeway. The aim of the case study is to get a deeper understanding of what is meant by professional leeway as well as what effect it has. In addition, the paper explores what challenges the term and praxis and what is demanded for professionals to utilise professional leeway in a manner that is meaningful. Finally, I am concerned with the impact of public sector management paradigms on the potentiality of advanced professional leeway within the public sector. The assignment presents a model for how professional leeway can be meaningfully realised. With the terms "can", "will" and "dare" at the centre of the dialogue, the findings suggest that a meaningful realisation of professional leeway demands the right skills and knowledge, the right will and support of the core tasks and the organisation's direction. Finally, an element of courage and trust, is needed in order to succeed with a way of working where control is opted out in favour of a distinct degree of employee autonomy. In addition to the above-mentioned model, the paper presents the following findings: The term professional leeway: • Is closely related to concepts such as influence (empowerment) and participation. • Is challenged and supported in diverse ways depending on the management paradigm informing the organisation. • Is linked to the core task. The possibility of providing the professional with extended professional leeway is uneven across the organisation. Complex social core tasks appear to allow for greater professional autonomy, to resolve the task at hand in a meaningful manner. • Is affected by the social capital available within the organisation. It demands a high degree of social capital to ensure an extended professional leeway. • influence job satisfaction and well-being, with extended professional leeway having a positive effect. As such implementing managerial strategies that promote professional autonomy has the potential to alleviate or even resolve the current recruitment crisis as well as to ensure that specialised professional knowledge is retained within the public sector. Conclusions and points are based on a case study of two carefully selected institutions. The study is qualitative. Theoretically, the starting point is the different management paradigms that have informed the public sector, as well as existing theories regarding core task and social capital.

A master programme thesis from Aalborg University

Fagligt råderum - et ledelsesblik

[A Managerial perspective on Professional Leeway]