163 NUANCER AF GRÅ - En metodekombineret forekomstundersøgelse af online viktimisering blandt 55+årige internetbrugere samt perspektiver på ældres it-relaterede udsathed
Oversat titel
163 Shades of Grey - A mixed methods approach to the prevalence of online victimization amongst the 55 plus generation of Danish internet users as well as perspectives on the online related vulnerability of the elderly
Forfatter
Koldkur, Marie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-09-03
Antal sider
100
Abstract
Denne kandidatopgave undersøger, hvordan danskere på 55 år og derover bruger internettet, og hvordan deres onlinevaner hænger sammen med risikoen for at blive udsat for cyberkriminalitet. Målet er at give ny viden om ældres online sårbarhed og støtte forebyggende indsatser i samarbejde med Østjyllands Politi. Undersøgelsen er et tværsnitsstudie med blandede metoder. Hoveddelen er et spørgeskema, delt ud både på papir og online, som gav 163 brugbare svar, heraf 37 delvise. Derudover blev to kvalitative ekspertinterview gennemført med repræsentanter fra Ældre Sagen i Aarhus og Aalborg. Data er indsamlet på en pragmatisk måde og er skævt fordelt, hvilket begrænser repræsentativiteten. Resultaterne præsenteres med deskriptiv statistik og sammenholdes løbende med eksisterende forskning. Den teoretiske ramme er et situationsperspektiv på kriminalitetsforebyggelse via rutineaktivitetsteori, som ser på, hvordan hverdagsrutiner skaber muligheder for kriminalitet. Opgaven finder, at 31,2 % af respondenterne på et tidspunkt i livet har været udsat for cyberkriminalitet, og 17,6 % af disse har oplevet gentagen udsættelse. 80,5 % anmeldte aldrig forholdet til politiet, hvilket stemmer med forventningen om høj underanmeldelse. Det sker på trods af, at mange varierer deres adgangskoder og installerer sikkerhedssoftware. Deltagerne er overvejende erfarne og hyppige internetbrugere, føler sig trygge online og har mest positive oplevelser. Mange vurderer deres digitale kompetencer som tilstrækkelige, og de fleste har deltaget i et eller flere cybersikkerhedskurser—ofte fordi de gerne vil tilegne sig ny viden. Udvalget overrepræsenterer daglige internet- og sociale medie-brugere samt personer, der føler sig trygge og vurderer egne kompetencer som tilstrækkelige, sammenlignet med andre danske studier. Dette kan være med til at forklare den relativt høje forekomst af cyberkriminalitet i materialet. Undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem, hvor ofte man udsættes for cyberkriminalitet, og hvor ofte man møder uforståelige eller forvirrende onlinehændelser. Det teoretiseres, at en kombination af få negative erfaringer og høj oplevet tryghed kan føre til større eksponering online og uhensigtsmæssige reaktioner, når noget virker uforståeligt—blandt andet fordi man stoler på egne evner. Det interessante er, at netop de egenskaber og tiltag, der ofte fremhæves som løsninger (tryghed, kompetence, sikkerhedssoftware og kurser), i dette materiale ikke nødvendigvis ser ud til at reducere udsættelsen for cyberkriminalitet.
This thesis examines how Danes aged 55 and over use the internet and how their online habits relate to becoming victims of cybercrime. The aim is to deepen understanding of older adults’ online vulnerability and to inform preventive efforts in collaboration with the East Jutland Police. The study uses a cross-sectional, mixed-methods design. The main component is a questionnaire distributed on paper and online, yielding 163 usable responses, including 37 partial ones. In addition, two qualitative expert interviews were conducted with representatives from DaneAge (Ældre Sagen) in Aarhus and Aalborg. The sampling was pragmatic and highly biased, which limits representativeness. Results are presented with descriptive statistics and compared with existing research. The theoretical framework is a situational crime prevention perspective via routine activity theory, which looks at how everyday routines create opportunities for crime. The study finds that 31.2% of respondents have at some point in life been victims of cybercrime, and 17.6% of these were victimized more than once. Of those victimized, 80.5% never reported the crime to the police, aligning with expectations of substantial underreporting. This occurs even though many respondents vary their passwords and install security software. Participants are generally frequent and confident internet users with mostly positive online experiences. Many rate their digital skills as adequate, and most have taken one or more cyber awareness courses—often because they want to acquire new knowledge. The sample overrepresents daily internet and social media users and people who feel safe online and consider their skills adequate, compared with other Danish studies. This may help explain the relatively high prevalence of cybercrime in this group. The study suggests a link between how often people are victimized and how often they experience incomprehensible or confusing online events. It is theorized that a lack of negative experiences combined with a strong sense of safety can increase exposure and lead to unwise responses when faced with confusing situations—partly because people trust their own abilities. Notably, the very attributes and measures often promoted (feeling safe online, perceived competence, security software, and training courses) do not, in this material, necessarily reduce cybercrime exposure.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord